Efterfølgeren til blockbusteren “[url=/film/toemmermaend-i-vegas]Tømmermænd i Vegas[/url]” trues nu med retssag og forbud mod fremvisning af den anerkendte tatovør S. Victor Whitmill.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/karakter-plakater-til-toemmermaend-i-thailand]Karakter-plakater til “Tømmermænd i Thailand”[/url].[/i]

Sagens omdrejningspunkt er Mike Tysons karakteristiske ansigts-tatovering, som Ed Helms karakter, Stu, vil ende op med i “[url=/film/toemmermaend-i-thailand]Tømmermænd i Thailand[/url]”.

Da Whitmill i sin tid lavede tatoveringen på Tyson, var det med Tysons accept, at Whitmill ville eje rettighederne og distribueringen af tatoveringen – men nu har Warner bros. altså brugt den uden tilladelse.

Denne uautoriserede udnyttelse af den originale tatovering udgør altså et brud på ophavsretten, og det lader til, at Warner bros. må se sig nødsaget til at punge ud i sidste ende, hvis ikke filmen skal udskydes i lange tider.

Indtil andet bliver bekræftet, vil 26. maj være dagen, hvor de fordrukne drenge endnu engang plejer deres tømmermænd med det danske publikum, når “Tømmermænd i Thailand” har biografpremiere.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/liam-neeson-er-klippet-ud-af-toemmermaend-i-thailand]Liam Neeson er klippet ud af “Tømmermænd i Thailand”[/url].[/i]