Tidligere på året bragte Filmz nyheden, at Ricky Gervais skulle have en cameo i finaleafsnittet af syvende sæson af “[url=/film/office-the-usa]The Office[/url]”. Nu er Jim Carrey også blevet castet til at gæsteoptræde.
I afsnittet skal Carrey spille en person, der er til et interview for den lederstilling, der bliver forladt af Michael Scott (Steve Carell) – og tilsyneladende afleveret til DeAngelo Vickers (Will Ferrell).
Udover Carrey og Gervais gæster også Will Arnet, James Spader, Ray Romano og Catherine Tate sidste afsnit af den syvende sæson af “The Office”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ricky-gervais-faar-cameo-i-the-office]Ricky Gervais får cameo i “The Office”[/url].[/i]
