“Hobbitten” bliver optaget med 48 billeder i sekundet. Dette har Peter Jackson kunnet annoncere via Facebook, hvor han har forklaret om, hvordan og hvorfor de kommende film optages med 48 billeder i sekunder fremfor de normale 24.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-optagelserne-til-hobbitten-er-gaaet-i-gang-se-billeder]Optagelserne til “Hobbitten” er gået i gang[/url].[/i]

Processen muliggøres dels af de digitale kameraer, der bruges til produktionen, og dels af de nye fremvisningsmuligheder i biograferne hvor 24 billeder i sekundet kan virke slørret og hakkende. Dette forekommer specielt ved hurtige kamerabevægelser og actionsekvenser. Ved dette giver 48 billeder i sekundet til gengæld et langt klarere billede og skulle især forbedre oplevelsen af filmen i 3D, hvor den højere framerate gør, at hovedpine-fænomenet bliver stærkt reduceret.

Læs Jacksons noget mere udpenslede forklaring [url=http://www.facebook.com/notes/peter-jackson/48-frames-per-second/10150222861171558]ovre hos Facebook[/url].

De to “Hobbitten”-film foregår 60 år før “Ringenes herre” og følger Bilbo Baggins’ eventyr. Filmene, der har manuskript af Fran Walsh, Philippa Boyens, Guillermo del Toro og Peter Jackson, udkommer efter planen i 2012 og 2013.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/de-forlaengede-ringenes-herre-film-udkommer-paa-blu-ray-til-juni]De forlængede “Ringenes herre”-film udkommer på Blu-ray til juni[/url].[/i]