På trods af at mulighederne for en live-action “[url=/film/cowboy-bebop]Cowboy Bebop[/url]” virker så godt som ikke-eksisterende på nuværende tidspunkt, så har Keanu Reeves – der selv er fan af den animerede serie, og som til dels står bag projektet – nu givet en smule håb for de fans, der stadig krydser fingre for filmen.
Se også: [url=http://filmz.dk/keanu-reeves-om-filmudgaven-af-cowboy-bebop]Keanu Reeves om filmudgaven af “Cowboy Bebop”[/url]
Sidst Reeves kunne udtale sig omkring “Cowboy Bebop”, var det med den triste besked om, at projektet ikke kørte nogen vegne – det var både for dyrt, og der var for mange problemer fra flere fronter.
I en snak med MTV Splash Page har Reeves dog nu kunnet bringe til dels godt nyt, i det en mikroskopisk mulighed, for at filmen en dag kunne blive godkendt, lader til at have vist sig.
[i]”Jeg havde nogle samtaler,”[/i] udtaler Reeves. [i]”Jeg tror selv på, at der stadig er grund til at banke på døren, også selvom den endnu ikke har åbnet.”[/i]
Reeves’ seneste udtalelse er altså gået fra [i]”det går ingen vegne,”[/i] til at han igen har samtaler omkring filmen. Om end dette ikke er meget, så er lidt vel bedre end intet?
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/manus-til-cowboy-bebop-filmen-kraever-enormt-budget]Manus til “Cowboy Bebop”-filmen kræver enormt budget[/url].[/i]
