På trods af at Gothams bybillede i både “[url=/film/batman-begins]Batman Begins[/url]” og “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]” blev optaget i Chicago, så har Warner Bros. og Christopher Nolan valgt at flytte produktionen af “[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]” til Pittsburgh.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/batman-rebootes-efter-the-dark-knight-rises]”Batman” rebootes efter “The Dark Knight Rises”[/url].[/i]
I modsætning til mange af de rygter, som hurtigt spredes omkring “The Dark Knight Rises”, så er der ikke tale om et rygte denne gang, da udmeldingen kommer med udtalelser fra både instruktøren Christopher Nolan og Pittsburghs borgmester.
Hvorvidt dette vil ændre Gothams udseende i stor stil, det er ikke til at vide, og der er da også stadig en lille chance for, at der planlægges optagelser i Chicago. Da Pittsburgh-optagelserne står til at vare imellem fire til seks uger, virker det dog usandsynligt, at der også er lagt tid ind til optagelser i Chicago.
Nolan er selv meget positiv over valget af Pittsburgh, som han udtaler er en smuk by, der indeholder alt hvad han får brug for.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tom-hardy-goer-sig-stor-til-rollen-som-bane-i-the-dark-knight-rises]Tom Hardy gør sig stor til rollen som Bane i “The Dark Knight Rises”[/url].[/i]
