Warner Bros. har udsendt den første trailer til “[url=/film/toemmermaend-i-thailand]Tømmermænd i Thailand[/url]”, der bringer gutterne fra “[url=/film/toemmermaend-i-vegas]Tømmermænd i Vegas[/url]” sammen igen til endnu en vild polterabend.

[b][url=http://filmz.dk/film/toemmermaend-i-thailand/trailers/41700]Se traileren her[/url].[/b]

I “Tømmermænd i Thailand” er det denne gang Stu (Ed Helms), der skal giftes, hvilket bringer vennerne sammen i Bangkok til en vild polterabend, hvor problemerne ingen ende vil tage.

Foruden Ed Helms er også Bradley Cooper, Zach Galifianakis og Justin Bartha endnu en gang at finde på rollelisten. Derudover optræder Liam Neeson som en lusket tatovør, mens Ken Jeong gentager sin rolle som Mr. Chow.

Filmen, der instrueres af Todd Phillips, rammer de danske biografer til maj.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-plakat-og-dansk-titel-til-the-hangover-2]Ny plakat – og dansk titel – til “The Hangover 2″[/url].[/i]