En efterfølger til Pixars populære animationsfilm “[url=/film/monsters-inc]Monsters, Inc.[/url]” har længe været under opsejling. Filmen, der tilbage i januar blev officielt annonceret, har nu fået titlen “[url=/film/monsters-inc-2]Monsters University[/url]” samt tilknyttet en instruktør.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/monsters-inc-2-bliver-en-prequel]”Monsters, Inc. 2″ bliver en prequel[/url].[/i]
Det er Dan Scanlon, som tidligere har instrueret “[url=/film/biler]Biler[/url]”-kortfilmen “Mater and the Ghostlight” og har været story-artist på “Biler” og “[url=/film/toy-story-3]Toy Story 3[/url]”, der har fået tjansen som instruktør på filmen.
Det forventes at Billy Crystal og John Goodman vender tilbage i rollerne som Mike og Sully i “Monsters University”, hvor vi denne gang følger de to monstres ophold på skræmme-universitet, fra før de blev kendt som det bedste skræmmehold, hvor de lærer hvordan man gør børn bange.
“Monsters University” står på nuværende tidspunkt til at skræmme store og små i biograferne hen imod slutningen af 2012.
[i][url=http://filmz.dk/film/monsters-inc/dvd]Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Monsters, Inc.”[/url][/i]
