Den nye Superman, Henry Cavill, er gået i hård træning forud for sin rolle i Zack Snyders kommende film.
Instruktøren har indrømmet, at den engelske skuespiller er nødt til at smide et par kilo muskler på kroppen, inden de kan påbegynde optagelserne til “[url=/film/superman-man-of-steel]Superman: Man of Steel[/url]”.
Snyder har dog gjort sit hjemmearbejde. Han har fået assistance fra Mark Twight fra Gym Jones, der også trænede Gerard Butler og co. i “[url=/film/300]300[/url]”. Twight har udarbejdet et program, der skal sikre, at Cavill både har udseendet og kampteknikkerne i orden, inden det for alvor går løs.
Derudover nævner Snyder, at “[url=/film/superman-man-of-steel]Superman: Man of Steel[/url]” bliver anderledes realistisk i forhold til hans tidligere værker. [i]”Det er en smule mærkeligt, at en film, der hedder ‘Superman’, efter al sandsynlighed bliver min mest realistiske – det viser bare, hvor sindssyge mine andre film er.”[/i]
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-kevin-costner-skal-spille-jonathan-kent-i-superman-man-of-steel]Officielt: Kevin Costner skal spille Jonathan Kent i “Superman: Man of Steel”[/i].
