Den nye “[url=/film/super-8]Super 8[/url]”-trailer, som blev frigivet for et par dage siden, indeholdt tilsyneladende mere, end hvad man umiddelbart skulle tro.
Inde i den kameralinse, som man får et close-up af i løbet af traileren, gemte der sig nemlig et link til hjemmesiden [url=http://www.S8Editingroom.com]www.S8Editingroom.com[/url], der indeholder en række meget korte klip af videnskabsmænd, som diskuterer et hemmeligt eksperiment fra 1962.
“Super 8” foregår i Ohio, USA, i 1979, hvor vi møder seks børn, der er ved at lave deres egen zombiefilm med et Super 8-kamera. Da de en aften filmer ved en jernbane, kolliderer en lastbil med et tog, og noget, der helt sikkert ikke er menneskeligt, undslipper fra vraget.
“Super 8” kan ses i biograferne herhjemme 28. juli.
[b][url=http://filmz.dk/film/super-8/trailers/40630]Se den førnævnte trailer her[/url].[/b]
