Tilbage i slutningen af februar kunne MGM bekræfte, at en lang række parkerede projekter blev sat i gear – deriblandt det længe ventede reboot af “[url=/film/robocop]RoboCop[/url]”.

Nu er der så for alvor kommet beviser for, at “[url=/film/robocop-2013]RoboCop[/url]” kører derudad, da filmen har fået tilknyttet både instruktør og manuskriptforfatter.

Brasilianske José Padilha (“[url=/film/tropa-de-elite-elitestyrken]Tropa de elite – Elitestyrken[/url]”) er blevet hyret til at stå bag kameraet på “RoboCop”, som vil blive skrevet af Josh Zetumer, der endnu ikke har fået nogen af sine manuskripter filmatiseret, men som har lavet en del projekter, der af den ene eller anden grund ikke blev til noget. Zetumer skrev bl.a. den fjerde film om Jason Bourne, der blev skrottet til fordel for den kommende spin-off.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ingen-jason-bourne-i-the-bourne-legacy]Ingen Jason Bourne i “The Bourne Legacy”[/url].[/i]