Johnny Depps nye animationsfilm “[url=/film/rango]Rango[/url]”, der genforener den populære skuespiller med “Pirates of the Caribbean”-instruktør Gore Verbinski, erobrede – ikke overraskende – førstepladsen på den amerikanske boxofficeliste i åbningsweekenden.

Der er dog tale om succes med måde, da filmen kun formåede at omsætte for 38 mio. dollars, hvilket ikke helt er nok, når filmen har kostet omtrent 135 mio. dollars at producere. Succesen af “Rango” kommer således til at hænge på filmens appel i resten af verden.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/biograftrailer-til-animationsfilmen-rango-med-johnny-depp]Biograftrailer til animationsfilmen “Rango” med Johnny Depp[/url].[/i]

Ugens andenplads blev indtaget af Matt Damons nyeste thriller “[url=/film/adjustment-bureau-the]The Adjustment Bureau[/url]”, der uden den store pressedækning alligevel formåede at omsætte for 20,9 mio. dollars, hvilket er en pæn sjat af filmens budget på 51 mio. dollars, hvorfor filmen allerede nu ses som et hit.

Top tre rundes af med endnu en premierefilm. “[url=/film/beastly]Beastly[/url]”, der er en genfortælling af “Skønheden og udyret”, indtager tredjepladsen med 10,1 mio. dollars, hvilket betyder, at filmen allerede har omsat for halvdelen af sit budget på 17 mio. dollars.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-til-the-adjustment-bureau-med-matt-damon-og-emily-blunt]Første trailer til “The Adjustment Bureau” med Matt Damon og Emily Blunt[/url].[/i]