Susanne Bier blev med “[url=/film/haevnen]Hævnen[/url]” natten til mandag den kun tredje dansker, der igennem tiderne har vundet Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. De tidligere vindere var Bille Augusts “[url=/film/pelle-erobreren]Pelle erobreren[/url]” og Gabriel Axels “[url=/film/babettes-gaestebud]Babettes gæstebud[/url]”.

Derudover blev “[url=/film/kongens-store-tale]Kongens store tale”[/url] – ikke helt uventet – aftenes store vinder i flere af de øvrige store kategorier – årets film, bedste instruktør (Tom Hooper), bedste manuskript og bedste mandlige skuespiller (Colin Firth).

Oscaren for bedste kvindelige skuespiller gik til Natalie Portman for “[url=/film/black-swan]Black Swan”[/url], mens bedste kvindelige birolleskuespiller blev Melissa Leo for “[url=/film/fighter-the]The Fighter[/url]”.

Christian Bale fik prisen for bedste mandlige birolleskuespiller for “The Fighter”, og bedste animationsfilm blev “[url=/film/toy-story-3]Toy Story 3[/url]”.

“[url=/film/inception]Inception[/url]” modtog fire priser – for bedste cinematografi, lydmix, lydredigering og visuelle effekter.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/benways-blog-oscaruddelingen-2011-disse-film-boer-vinde1]Benways Blog: Oscaruddelingen 2011 – disse film bør vinde[/url].[/i]