Når Kiefer Sutherland er færdig med sin Broadway-optræden i “That Championship Season”, vil han vende tilbage til tv i en ny serie af Tim Kring, der tidligere stod bag “[url=/film/heroes-tv]Heroes[/url]”.

Optagelserne til serien, der får navnet “[url=/film/touch]Touch[/url]”, vil starte til sommer. Serien vil omhandle en mand, hvis stumme og autistiske søn kan forudse fremtiden.

Desuden kunne Sutherland på en promo-tur for sit Broadway-show fortælle, at der stadig er liv i en filmversion af den populære tv-serie “[url=/film/24-timer-tv]24 timer[/url]”.

Sutherland fortæller: [i]”Vi starter forhåbentlig næste januar, og jeg tror, at Tony Scott er en af de instruktører, der har vist interesse i at instruere, hvilket ville være fantastisk. Jeg er meget spændt på det.”[/i]
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/manuskript-til-24-timer-filmen-ikke-godt-nok]Manuskript til “24 timer”-filmen ikke godt nok[/url].[/i]