Af alle Hollywoods spil-til-film-projekter så er “Zombies Ate My Neighbors” nok et af de mest bizarre.
Filmen, der er i de tidlige faser af udvikling, er baseret på det atten år gamle Super Nintendo-spil, der her i Europa gik under titlen “Zombie”.
“Zombies Ate My Neighbors” er en komedie i stil med “[url=/film/zombieland]Zombieland[/url]” og beskrives som et møde imellem John Hughes, Judd Apatow og George A. Romero.
Filmen vil inkludere elementer fra spillet, men vil mest af alt være sin egen historie. De to hovedpersoner fra spillet, Zeke og Julie, vil dog igen være i fokus. Endnu er der hverken tilknyttet instruktør eller rollebesætning, da der stadig forhandles omkring diverse rettigheder.
[i]
Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/fra-computerspil-til-film]Fra computerspil til film[/url].[/i]
