Judi Dench kan nu bekræfte, at hun vil vende tilbage i rollen som M i den kommende James Bond-film, som er den 23. i rækken.
Dench har spillet rollen som M, der er agent 007’s chef i MI6, siden 1995, hvor hun for første gang medvirkede i “[url=/film/goldeneye]GoldenEye[/url]” med Pierce Brosnan. Den kommende film markerer hendes syvende gang i rollen.
I “[url=/film/james-bond-23]James Bond 23[/url]”, der står til at blive instrueret af Sam Mendes, vender Daniel Craig desuden tilbage i rollen som Bond. Filmen vil påbegynde optagelser i slutningen af 2011, hvorefter den vil få premiere i november 2012.
Den lange ventetid mellem “[url=/film/quantum-of-solace]Quantum of Solace[/url]” fra 2008 og “James Bond 23” vil desuden ikke gentage sig med efterfølgende film, eftersom filmselskabet MGM har planer om fremover fast at udsende en ny James Bond-film hvert andet år.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/sam-mendes-instruerer-naeste-james-bond-film-i-slutningen-af-2011]Sam Mendes instruerer næste James Bond-film i slutningen af 2011
[/url][/i]
