Marvel har i lang tid haft en filmversion af verdens første sorte superhelt, Black Panther, i støbeskeen. I 90’erne var Wesley Snipes i gang med at udvikle filmen, men projektet blev aldrig til noget.
Nu har Marvel hyret manuskriptforfatter Mark Bailey, der mest er kendt for at arbejde på dokumentarfilm, til at skrive filmen.
“Black Panther” omhandler T’challa, kongen af den fiktive afrikanske nation Wakanda, som kommer i kontakt med en plante, der giver ham overmenneskelige kræfter.
“Black Panther” blev skabt af Stan Lee og Jack Kirby og dukkede første gang op i “Fantastic Four”-tegneserien i 1966.
Det er endnu uvist, hvornår produktionen på filmen går i gang, men der spekuleres i, at det formentlig først bliver engang i 2012 efter “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-planlaegger-film-om-black-panther-doctor-strange-og-iron-fist]Marvel planlægger film om Black Panther, Doctor Strange og Iron Fist[/url].[/i]
