Nordisk Film overtog fra 1. januar den danske distributør Sandrew Metronomes danske bagkatalog på 130 film. En samling, der bl.a. inkluderer klassikere som “[url=/film/drengene-fra-sankt-petri]Drengene fra Sankt Petri[/url]” og “Baronessen fra Benzintanken”. Det skriver epn.dk.

Sandrew Metronomes danske afdeling blev i november lukket.

Med opkøbet forpligtiger Nordisk Film sig til fremover at distribuere og vedligeholde filmene.

[i]”De nye titler komplementerer vores eksisterende katalog godt. Desuden er de en del af den danske filmskat, som vi selvfølgelig samtidig får en forpligtelse til at passe godt på,”[/i] udtaler Nordisk Films direktør for distribution og fortsætter: [i]”På det felt har vi stor ekspertise, idet vi gennem de seneste seks år har restaureret en væsentlig del af vores film.”[/i]

Nordisk ønsker ikke overfor epn.dk at kommentere, hvad de har betalt for kataloget.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/oscar-nomineret-dansk-film-udgives-for-foerste-gang-i-50-aar]Oscar-nomineret dansk film udgives for første gang i 50 år[/url].[/i]