Nu, hvor juleaften så småt er ved at være her, er det tilsyneladende tid til at fejre det med en håndfuld fyresedler i sidste sekund, inden stegen skæres for. Årets nok sidste par serie-aflysninger er derfor blevet annonceret – og ingen af aflysningerne kommer som den store overraskelse.

[b]”[url=/film/stargate-universe-tv]Stargate Universe[/url]”:[/b] Den tredje serie i den engang så populære Stargate-franchise, “Stargate Universe”, har siden den startede haft det svært med seertallene, der har været konstant dalende. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at serien nu har fået kniven efter blot to sæsoner. Serien, der ellers prøvede at gå i nye retninger i forhold til sine to forgængere “SG-1” og “Atlantis”, formåede aldrig at finde sit publikum og var for dyr at producere per afsnit til, at de lave seertal kunne tåles.

Udover “Stargate Universe” er den anden serie, der er blevet aflyst i denne uge, Fox’ “The Good Guys”, der efter en haltende sommersæson ikke formåede at hive de store seertal hjem på trods af favorable sendetidspunkter.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/to-nye-stargate-dvd-film-paa-vej-muligvis]To nye “Stargate”-dvd-film på vej – muligvis[/url].[/i][full]

[b]”Dallas (2011)”:[/b] I kølvandet på succesen af “[url=/film/90210-saeson-1]90210[/url]” og fiaskoen med “Melrose Place” er den klassiske 80’er serie “Dallas” på vej tilbage i en ny version, der vil fokusere på Bobby og J.R.’s børn, der ligesom forældrene kæmper om Ewing-dynastiet. Imens både Patrick Duffy (Bobby) og Linda Gray (Sue Ellen) er sat til at medvirke, så er Larry Hagman (J.R.) på nuværende tidspunkt ikke med i serien, eftersom TNT – der står for genoplivningen af “Dallas” – ikke har villet imødegå hans store pengekrav, hvorfor pilotafsnittet i stedet er blevet omskrevet, således at han ikke længere er nødvendig.

[b]”Hell on Wheels”:[/b] Efter at have aflyst “[url=/film/rubicon]Rubicon[/url]” har AMC nu fundet seriens afløser, der bliver dramaserien “Hell on Wheels”, som foregår i 1860’ernes USA efter afslutningen af borgerkrigen. Man følger Cullen Bohannan, der er tidligere soldat, men som nu arbejder på at få lagt togbaner igennem landet. Bohannan er dog mere interesseret i at få stillet en enorm hævntørst, som han går rundt med, end han er i at lægge jernbaneskinner.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/seriesoendag-det-vilde-vesten-genopstaar]Seriesøndag – Det vilde vesten genopstår[/url].[/i]

[b]”Shredd: The Jon Johnsonsen Story”:[/b] Kabelnetværket Adult Swim har netop givet grønt lys til et pilotafsnit til en ny komedieserie fra “[url=/film/my-name-is-earl-saeson-1]My Name Is Earl[/url]”-stjernen Jason Lee, der er udviklet sammen med Jack Black. Serien omhandler Lee, der spiller en skateboarder, der som 17-årig i 1985 ender i et koma, hvorefter han vågner op i nutiden i en voksen mands krop, men med sind som en knægt. Hvis serien bliver samlet op, vil Lee have hovedrollen i to serier på én gang, eftersom han også medvirker i søsterkanalen TNT’s “Memphis Beat”, der havde premiere i juni.

[b]”House of Lies”:[/b] Kabelnetværket Showtime har valgt at lave en serie ud af pilotafsnittet til komedieserien “House of Lies”, der har Don Cheadle i hovedrollen og er baseret på bogen af samme navn. Serien vil have premiere i løbet af 2011.[/full]