På trods af nogenlunde anmeldelser blev “[url=/film/a-team-the]The A-Team[/url]” ikke det store hit i biografen, og filmens instruktør, Joe Carnahan, har forklaringen på hvorfor.
[i]
“Hvis jeg havde en krone for hver gang nogen – især kvinder – fortalte mig, at de blev hevet med ind og se filmen og rent faktisk endte med at kunne lide den…”[/i] siger Carnahan, der mener, at filmen blev markedsført forkert, og at det ikke blev kommunikeret godt nok, hvilken type film “The A-Team” var.
[i]
[url=http://filmz.dk/artikler/interview-joe-carnahan-en-instruktoer-i-sit-es]Læs Filmz’ interview med Joe Carnahan fra 2007[/url].[/i]

Carnahan fortæller også, at en evt. “The A-Team 2” afhænger af, hvor godt den første film klarer sig på dvd og Blu-ray – hvor instruktøren håber, at filmen vil finde et større publikum.

“The A-Team” udkom til hjemmebiografen herhjemme 26. oktober, hvor Filmz’ dvd-anmelder Bo Brinch tog lidt mere nådigt imod filmen end sin anmelder-kollega Johan Albrechtsen, der i sin [url=http://filmz.dk/film/a-team-the/biograf]biografanmeldelse[/url] gav filmen 3 stjerner. Bo skrev således bl.a.: [i]”… en af de bedre actionfilm, der udkommer i en tid, hvor genren præges af elendige historier og kedelige actionsekvenser.”[/i]
[i]
[url=http://filmz.dk/film/a-team-the/dvd]Læs hele dvd-anmeldelsen af “The A-Team”[/url].[/i]