Nu hvor Wesley Snipes er røget ind og spjælde i tre år for at have snydt i skat, står der en håndfuld kommende film, som nu mangler en af deres store navne.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wesley-snipes-begynder-sin-faengselsdom-paa-tre-aar]Wesley Snipes begynder sin fængselsdom på tre år[/url].[/i]

En af disse er actionfilmen “Havana Heat”, hvori Snipes var udset til at spille en større rolle.

Med Snipes ude af billedet har en af hans dvd-kollegaer, Jean-Claude Van Damme, overtaget rollen, der dog ikke kommer til at være så prominent, som hvis Snipes havde været ombord. Filmen indspilles nemlig kort tid inden produktionen af “[url=/film/expendables-2-the]The Expendables 2[/url]” går i gang, hvor Van Damme er rygtet til at have en rolle.

“Havana Heat”, der også har Joey Lawrence og Peta Wilson i bærende roller, omhandler to regeringsagenter, der tager til Cuba for at efterforske et mord, hvilket fører til ballade.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/van-damme-som-skurk-i-ny-stor-actionfilm]Van Damme som skurk i ny, stor actionfilm?[/url][/i]