Nicolas Cages tendens til at ændre frisure har i mange år været genstand for diverse jokes – ikke mindst her på Filmz.
Nu åbner hovedpersonen selv endelig op omkring den megen fokus på hårpragten. På spørgsmålet om, hvad fascinationen af hans hår skyldes, svarer skuespilleren:
[i]”Jeg ved det ikke, jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg kan sige, at jeg ikke er den eneste skuespiller, som har båret paryk i film, men af en eller anden grund vil de hellere tale om det, når det gælder mig,”[/i] siger Cage, der også slår fast, at han ikke har paryk på til hverdag.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/nicolas-cage-vil-paa-skattejagt-igen-i-national-treasure-3]Nicolas Cage vil på skattejagt igen i “National Treasure 3″[/url].[/i]
Cage siger, at han nyder at give de figurer, han spiller, nyt udseende, nyt tøj – og nye frisurer.
[i]”Jag har lavet så mange film, at jeg gerne vil give figurerne et nyt ‘look’, når jeg kan… Jeg bærer heller ikke altid paryk i film. Nogle gange tror de, at jeg har paryk på, selvom jeg ikke har, og nogle gange tror de, at jeg ikke har paryk på, selvom jeg har.”[/i]
Cage slår samtidig fast, at han [i]ikke[/i] har paryk på i de kommende “[url=/film/ghost-rider-spirit-of-vengeance]Ghost Rider: Spirit of Vengeance[/url]” og “[url=/film/drive-angry-3d]Drive Angry 3D[/url]”, men at han [i]har[/i] paryk på i “[url=/film/season-of-the-witch]Season of the Witch[/url]” og “[url=/film/troldmandens-laerling]Troldmandens lærling[/url]”.
[i]
Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/nicolas-cage-perfekte-fuldtraeffere-og-komplette-fejlskud]Nicolas Cage – Perfekte fuldtræffere og komplette fejlskud[/url].[/i]
