Efter succesen med sidste års overraskende hit “[url=/film/district-9]District 9[/url]” slår instruktør og hovedrolleindehaver – Neill Blomkamp og Sharlto Copley – sig sammen igen om et nyt projekt.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/efterfoelger-til-district-9-er-sandsynlig]Efterfølger til “District 9” er sandsynlig[/url].[/i]

Der er tale om science-fiction-filmen “[url=/film/elysium]Elysium[/url]”, som Blomkamp selv har skrevet og for tiden prøver at finde en distributør til.

Sharlto Copley vil skulle spille hovedrollen i filmen, der første gang blev nævnt tilbage i oktober sidste år.

Filmen beskrives som en actionfyldt sci-fi-film, der ligesom “District 9” vil være et miks mellem socialpolitiske holdninger og bulder og brag. “Elysium” tager os dog væk fra Sydafrika og i stedet ud i rummet, hvor handlingen finder sted på en fremmed planet langt ude i fremtiden.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/skaberen-af-district-9-laver-ny-sci-fi-film]Skaberen af “District 9” laver ny sci-fi-film[/url].[/i]