Vi er kommet ind i december, julensæsonen er begyndt, og dermed er efterårssæsonen slut. Det er blevet tid til at kigge tilbage på, hvilke shows i USA der klarede sig godt, og hvilke der klarede sig knapt så godt.

Selvom listen ved første øjesyn måske virker uinteressant for danske læsere, så er det disse tal, der i sidste ende er med til at afgøre, hvilke serier der får en sæson mere, og hvilke der får kniven.

Altid et sikkert hit er “[url=/film/ncis]NCIS[/url]”, der sidder tungt på førstepladsen som ikke blot den mest populære serie i efterårssæsonen, men også som det absolut mest populære tv-show i det hele taget. Det slår derved sikre hits som “Dancing With the Stars” og “NFL Sunday”.

Andre vindere i løbet af sæsonen er “NCIS: LA”, “[url=/film/mentalist-the-saeson-1]The Mentalist[/url]” og “[url=/film/two-and-a-half-men-tv]Two and a Half Men[/url]”. Ingen af disses gode placering kommer dog som nogen større overraskelse. Det gør det derimod, at den nye version af “Hawaii Five-O” har vist sig at være et hit ved at have placeret sig på en 14. plads. Hos [url=http://insidetv.ew.com/2010/12/03/fall-ratings-glee-big-bang-theory/]Entertainment Weekly[/url] kan du se den fulde liste over, hvor godt de forskellige shows har klaret sig.
[full]
[b]”[url=/film/dexter]Dexter[/url]”:[/b] Den femte sæson af “Dexter” er i USA ved at være nået til vejs ende, hvorfor seriens videre skæbne snart skal besluttes. [url=http://www.variety.com/article/VR1118028350?refCatId=14]Variety[/url] kan dog rapportere, at Showtime skulle have haft bestilt en sjette sæson af serien, selvom det endnu ikke er blevet officielt annonceret.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/julia-stiles-i-5-saeson-af-dexter]Julia Stiles i 5. sæson af “Dexter”[/url].[/i]

[b]”[url=/film/alcatraz]Alcatraz[/url]”:[/b] Skuespillerholdet til J.J. Abrams’ kommende serie “Alcatraz” fortsætter med at vokse. Tre yderligere navne er ifølge [url=http://insidetv.ew.com/2010/12/01/alcatraz-jonathan-coyne-jason-butler/]Inside TV[/url] blevet tilknyttet pilot-afsnittet i denne uge. Der er tale om Sarah Jones (Polly Zobelle i “[url=/film/sons-of-anarchy]Sons of Anarchy[/url]”) og de to forholdsvis ukendte skuespillere Jonathan Coyne og Jason Butler Harner.

[b]”[url=/film/burn-notice-saeson-1]Burn Notice[/url]”:[/b] Grundet Bruce Campbells popularitet har en prequel-film om hans figur i “Burn Notice”, Sam Axe, fået grønt lys. Filmen, der står til at blive sendt i løbet af foråret 2011, vil vare to timer og fokusere på Axes sidste mission med Navy SEALs fra 2005.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bruce-campbell-vil-lave-horrorfilm-i-stil-med-the-expendables]Bruce Campbell vil lave horrorfilm i stil med “The Expendables”[/url].[/i][/full]