Andrew Garfield, som skal spille Spider-Man i den kommende relancering af franchisen, fortæller, at han er blevet inspireret af Heath Ledgers Joker-rolle i “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/skurken-i-den-nye-spider-man-afsloeret]Skurken i den nye “Spider-Man” afsløret[/url].[/i]

Garfield, der arbejdede sammen med Ledger på Ledgers sidste film, “[url=/film/imaginarium-of-doctor-parnassus-the]The Imaginarium of Doctor Parnassus[/url]”, siger:

[i]”Det jeg lærte af at se ham i [“The Dark Knight”] var, at det var så ærligt og specifikt. På en eller anden måde gjorde han den her meget brede figur utrolig ærlig og menneskelig.”

“Der er så meget at lære af det, for hvorfor skulle seeren være involveret under de store kampscener, medmindre man har en god forståelse for, hvem personerne, der slås, er?” [/i]

På samme måde mener Garfield, at instruktøren bag den nye “[url=/film/spider-man-reboot]Spider-Man[/url]”, Marc Webb, i høj grad går op i at portrættere Peter Parkers dilemma, Gwen Stacys dilemma og Onkel Bens dilemma, således at det ikke blot bliver en cool kampscene, men en scene med hjerte, som man kan relatere sig til.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/spider-mans-tante-may-og-onkel-ben-fundet]Spider-Mans tante May og Onkel Ben fundet?[/url].[/i]