“[url=/film/unstoppable]Unstoppable[/url]” havde i weekenden premiere i de amerikanske biografer, men Tony Scotts tog-thriller blev afsporet fra at nå første pladsen på den amerikanske boxoffice-liste af sidste uges nr. 1, “[url=/film/megamind]Megamind[/url]”, der med en omsætning på nu i alt 89 mio. dollars fortsat megahitter og sætter sig på toppen.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/teaser-trailer-til-dreamworks-megamind-med-brad-pitt-og-will-ferrell]Teaser-trailer til DreamWorks’ “Megamind” med Brad Pitt og Will Ferrell[/url].[/i]
“Unstoppable”, der tog sidesporet ind på 2. pladsen med 23 mio. dollars, har derved stadig et stykke vej mod budgettet på 100 mio. dollars.
Komedien “[url=/film/due-date]Due Date[/url]”, der i sidste uge havde sat sig på 2. pladsen, rykkede ned på 3. pladsen, mens to premierefilm indtog nr. 4 og 5: Ruminvasonsfilmen “[url=/film/skyline]Skyline[/url]” med 11 mio. dollars og komedien “[url=/film/morning-glory]Morning Glory[/url]” med 9 mio. dollars.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/lang-trailer-til-ruminvasionsfilmen-skyline]Lang trailer til ruminvasionsfilmen “Skyline”[/url].[/i]
“Skyline” har kun et budget på 10 mio. dollars og ser dermed allerede nu ud til at blive en succes, mens “Morning Glory” med et budget på 40 mio. dollars – hvoraf en stor del angiveligt er gået til løn til filmens stjerner Harrison Ford og Rachel McAdams – har lidt vej foran sig.
“[url=/film/jackass-3d]Jackass 3-D[/url]” holder sig efter 5 uger på boxoffice-listen stadig i top 10, hvor den 20 mio. dollars dyre film netop har rundet 114 mio. dollars.
[i]Klik ind på Filmz i december, hvor Filmz TV som eneste danske medie har været til “Jackass 3D”-presse-junket i Los Angeles og møde bl.a. Johnny Knoxville, Bam Margera og Steve-O![/i]
