Den forestående reboot af kult-franchisen “The Toxic Avenger” har netop fundet en instruktør og manuskriptforfatter i Steve Pink, der tidligere bl.a. har stået bag kameraet på komedien “[url=/film/hot-tub-time-machine]Hot Tub Time Machine[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-filmudgave-af-the-toxic-avenger-paa-vej]Ny filmudgave af “The Toxic Avenger” på vej[/url].[/i]
Udover Pink vil også Daniel C. Mitchell arbejde på manuskriptet til filmen, som Pink i spøg har udnævnt som værende det, som ikke blot Amerika, men som hele verden har brug for lige nu.
Den originale “[url=/film/toxic-avenger-the]The Toxic Avenger[/url]” fra 1984 foregår i Tromaville, New Jersey – en lille amerikansk by, der terroriseres af kriminelle. Blandt beboerne i byen finder man den yderst nørdede taber Melvin, der arbejder som rengøringsdreng i det lokale træningscenter. En gruppe bøller udtænker en ondskabsfuld spøg, der går grueligt da, da det ender med, at Melvin havner i en tønde med livsfarligt kemisk atomaffald.
Da kemikalierne trænger ind i den splejsede knægt, sker der en uventet forvandling – og Melvin bliver til den deforme, men stærke Toxic Avenger – den brutale lemlæster af onde.
Rebootet af franchisen vil i modsætning til den originale film – der var blodig og voldelig – angiveligt være en familievenlig actionkomedie, hvor Toxic Avenger mere er en forkæmper for miljøet, der til dels vil minde om The Mask, end et grotesk monster.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/toxic-avenger-the/dvd]Læs Filmz’ dvd-udgave af “The Toxic Avenger”[/url].[/i]
