Nomineringerne til årets European Film Awards er blevet offentliggjort, og tre danske film er sluppet gennem nåleøjet, da Jakob Cedergren blev nomineret for sin hovedrolle i Thomas Vinterbergs “[url=/film/submarino]Submarino[/url]”.
[i]
[url=http://filmz.dk/thomas-vinterbergs-submarino-vinder-nordisk-raads-filmpris]Se også: Thomas Vinterbergs “Submarino” vinder Nordisk Råds Filmpris[/url].[/i]
Derudover er også den danske “[url=/film/armadillo]Armadillo[/url]” blevet nomineret som en af de tre bedste dokumentarer fra det seneste år, mens kortfilmen “Ønskebørn” også fik sig en nominering.
Blandt de seks film i kategorien for bedste europæiske film var der dog ingen danske film i år. De seks film er nemlig den tysk-tyrkiske “[url=/film/honning]Honning[/url]”, Fatih Akins “[url=/film/soul-kitchen]Soul Kitchen[/url]”, Roman Polanskis “[url=/film/roman-polanskis-skyggen]Skyggen[/url]”, den israelske “[url=/film/libanon]Libanon[/url]”, Oscar-vinderen for bedste udenlandske film, “[url=/film/oejnenes-hemmelighed]Øjnenes hemmelighed[/url]”, og den franske “[url=/film/of-gods-and-men]Of Gods and Men[/url]”.
Den komplette liste over nominerede kan ses på det europæiske filmakademis hjemmeside [url=http://www.europeanfilmacademy.org/2010/11/06/nominations-for-the-23rd-european-film-awards/]europeanfilmacademy.org[/url].
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/antichrist-hev-tre-european-film-awards-nomineringer-hjem]”Antichrist” hev tre European Film Awards-nomineringer hjem[/url].[/i]
