Oven på succesen med en mangfoldig sammenslutning af mere eller mindre populære stjerner fra Hollywood i “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]” arbejder Sylvester Stallone hårdt på at sammensætte en besætning til den kommende efterfølger, som gerne skal kunne være på linje med eller overgå den førstes.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-expendables-hitter-i-toppen-af-boxoffice-listen]”The Expendables” hitter i toppen af boxoffice-listen[/url].[/i]
Udover at Bruce Willis vil have en langt større rolle i “The Expendables 2” som filmens hovedskurk Church, så går der nu også rygter om, at Stallone er i forhandlinger med “[url=/film/two-and-a-half-men-tv]Two and a Half Men[/url]”-stjernen Charlie Sheen, der er udset til rollen som en udbrændt, men nyttig CIA-agent, der jagter Church.
Hvor stor en rolle, der er tale om, melder historien intet om.
Udover Willis, Sheen og Stallone selv forventes det, at resten af de overlevende cast-medlemmer fra “The Expendables” vender tilbage i efterfølgeren, der står til at ramme biograferne i 2012.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-eksklusivt-the-expendables-interview-med-sylvester-stallone]Filmz TV: EKSKLUSIVT “The Expendables”-interview med Sylvester Stallone, Dolph Lundgren og Eric Roberts[/url].[/i]
