Med den bragende succes af sin forgænger kommer det næppe som nogen større overraskelse, at “[url=/film/paranormal-activity-2]Paranormal Activity 2[/url]” lægger op til at blive en af årets helt store gyserhit.

Dette faktum blev allerede cementeret ved filmens midnatsåbning i USA i torsdags, hvor “Paranormal Activity 2” lagde ud med at slå omsætningsrekorden for midnatsåbningen af en R-rated film.

[i][url=http://filmz.dk/film/paranormal-activity-2/biograf]Læs Filmz’ bio-anmeldelse af “Paranormal Activity 2″[/url].[/i]

Filmen formåede at hive 6,3 millioner dollars hjem ved visninger på i alt 1.800 lærreder, hvilket var nok til at slå den tidligere rekordindehaver “[url=/film/watchmen]Watchmen[/url]”, der i sin tid åbnede med 4,6 millioner dollars.

Med disse flotte tal har Paramount ligeledes sat sine forventninger for filmens åbningsweekend i vejret, hvor der satses på at de 21,1 millioner dollars som “[url=/film/paranormal-activity]Paranormal Activity[/url]” hev hjem, den weekend filmen åbnede bredt, bliver slået.

Udover at have slået “Watchmen” med midnatsåbningen blev oktober-rekorden – som “[url=/film/jackass-3d]Jackass 3D[/url]” for nylig slog – også slået i samme ombæring.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/jackass-3d-storhitter-i-biografen]”Jackass 3D” storhitter i biografen[/url].[/i]