En ny, ucensureret, såkaldt “Red Band”-trailer til action-thrilleren “[url=/film/faster]Faster[/url]”, der har Dwayne Johnson i hovedrollen, er netop blevet udsendt.
[b][url=http://filmz.dk/film/faster/trailers/33384]Se traileren her[/url].[/b]
I filmen spiller Johnson en mand, vi kun kommer til at kende under navnet Driver. Han er ude på at hævne sig på de mænd, der myrdede hans bror i et mislykket røveri, efterlod Driver for død og slap fra det med skindet i behold.
Nu efter 10 år i fængsel er han meget, meget hidsig og ude efter blodig hævn med alle nødvendige midler. Men der er to forskellige mænd i hælene på ham. Den ene en politibetjent kaldet Cop, og den anden en maniodepressiv lejemorder kaldet Killer…
Filmen, der også har Billy Bob Thornton på rollelisten, kan ses i danske biografer 10. februar.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dwayne-johnson-vender-tilbage-til-roedderne-i-actionfilmen-faster]Dwayne Johnson vender tilbage til rødderne i actionfilmen “Faster”[/url].[/i]
