Sidste uge skabte den amerikansk singer-songwriter Katy Perry kontroverser, da hun skulle optræde i et afsnit af børneserien “Sesame Street” og synge en duet sammen med dukken Elmo – iført en kjole, der gav et fint udsyn til hendes kavalergang (det viste sig senere, at der vist blot var tale om en hudfarvet dragt).
Da et promo-klip fra udsendelsen dukkede op på nettet, røg mange forargede forældre – der absolut ikke ønskede, at deres små poder skulle få Perrys kavalergang i synet – op af stolene, hvilket resulterede i, at Perrys segment blev droppet af tv-kanalen, inden det blev sendt.
Perry har efterfølgende parodieret hele episoden i Saturday Night Live, og nu vil hun alligevel få mulighed for at vise kavalergangen blandt dukker, når hun gæster “[url=/film/simpsons-the]The Simpsons[/url]” i et særligt juleafsnit, hvor alle de kendte figurer fra Springfield optræder som netop dukker.
[b]
[url=http://filmz.dk/forum/gallerier/simpsons-the-saeson-22-promo-60936#new]Se billedet af Perry, The Simpsons og kavalergang i fuld størrelse[/url].[/b]
Seriens producer Al Jean udtaler til EW.com: [i]”I kølvandet på Elmos frygtelige forræderi ønsker Simpsons-dukkerne at bekendtgøre, at de står skulder-til-skulder med Katy Perry.”[/i]
I afsnittet “The Fight Before Christmas”, der vises på Fox 5. december, vil Perry spille bartenderen Moes kæreste.
Det droppede “Sesame Street”-segment med Perry kan ses på [url=http://www.youtube.com/watch?v=YHROHJlU_Ng&feature=player_embedded]YouTube[/url].
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/se-billeder-af-semi-noegen-marge-simpson-i-playboy]Billeder af semi-nøgen Marge Simpson i Playboy[/url].[/i]
