I sidste uge forlød det, at Christopher Nolan havde især fem instruktører i kikkerten til at stå bag kameraet på den kommende nye “[url=/film/superman-man-of-steel]Superman: Man of Steel[/url]”: Tony Scott, Matt Reeves, Jonathan Liebesman, Duncan Jones og Zack Snyder.

Men ifølge Heat Vision er listen over potentielle kandidater længere endnu. Ben Affleck – som efter “[url=/film/town-the]The Town[/url]” er blevet et populært navn hos Warner Bros. – skulle have mødtes med Nolan, men skulle af ikke oplyste årsager ikke længere være på listen.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/christopher-nolans-liste-over-mulige-superman-instruktoerer]Christopher Nolans liste over mulige “Superman”-instruktører[/url].[/i]

Derimod skulle Darren Aronofsky være blandt Nolans mulige valg til jobbet. Aronofsky har tidligere stået bag filmene “[url=/film/requiem-for-a-dream]Requiem for a Dream[/url]”, “[url=/film/fountain-the]The Fountain[/url]”, “[url=/film/wrestler-the]The Wrestler[/url]” og den kommende “[url=/film/black-swan]Black Swan[/url]” – der alle må siges at være i en noget anden genre end et stort anlagt projekt som “Superman: Man of Steel”.

Dog var Aranofsky tidligere tilknyttet superheltefilmen “[url=/film/watchmen]Watchmen[/url]”, før Zack Snyder løb med tjansen, og på et tidspunkt var han endda på tale til at instruere en film baseret på Frank Millers tegneserie “Batman: Year One”, som Filmz skrev om helt tilbage i [url=http://filmz.dk/instruktoer-til-batman-vs-superman]2002[/url].
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-darren-aronofskys-black-swan-med-natalie-portman]Trailer til Darren Aronofskys “Black Swan” med Natalie Portman[/url].[/i]