I en ny brugerundersøgelse gennemført af helsesitet MyProtein er Sylvester Stallone blevet kåret til den ultimative actionhelt igennem tiderne.

Med hans nylige succes i “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]” in mente er det måske ikke så overraskende, at han kom ind på 1. pladsen med 31 % af stemmerne foran sin gamle ven Arnold Schwarzenegger, der måtte nøjes med 24 % og dermed 2. pladsen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-eksklusivt-the-expendables-interview-med-sylvester-stallone]Filmz TV: EKSKLUSIVT “The Expendables”-interview med Sylvester Stallone[/url].[/i]

Bruce Willis indfandt sig på 3. pladsen (15 %), mens en af de ældre actionhelte, Bruce Lee, blev stemt ind som nummer 4 (9 %).

Jean Claude Van Damme fik 7 %, hvilke rakte til 5. pladsen, og Steven Seagal beviser med sine 4 %, at han stadig har enkelte fans.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/hvem-af-the-expendables-har-slaaet-flest-bad-guys-ihjel]Hvem af “The Expendables” har slået flest bad-guys ihjel?[/url][/i]

På 7. pladsen finder man den eneste kvindelige actionhelt på listen – Angelina Jolie (2 %), som blev stemt ind pga. actionfyldte roller i film som “[url=/film/lara-croft-tomb-raider]Lara Croft: Tomb Raider[/url]”, “[url=/film/wanted]Wanted[/url]” og senest “[url=/film/salt]Salt[/url]”.

På de tre sidste pladser finder man Chuck Norris (0,8 %), Will Smith (0,6 %) og Jason Statham (0, 2%).
[i]
Hvem synes du er den ultimative actionhelt? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.[/i]