“[url=/film/resident-evil-afterlife]Resident Evil: Afterlife[/url]” indtog i weekendens løb førstepladsen på den amerikanske boxoffice-liste med en omsætning på 27 mio. dollars, og filmen er samtidig den af “Resident Evil”-filmene med største åbningsomsætning.

Det er dog ikke ligeså imponerende, som det kunne lyde: Filmen var den eneste “store” premierefilm i USA i den forgangne uge, og hvad angår dens åbningsomsætning i forhold til de andre film i serien, så blev den godt hjulpet på vej af de forhøjede 3D-billetpriser.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ny-actionfyldt-trailer-til-resident-evil-afterlife]Ny, actionfyldt trailer til “Resident Evil: Afterlife”[/url].[/i]

Sidste uges nummer 2, “[url=/film/machete]Machete[/url]”, gled ned på 4. pladsen med et fald på hele 63 % – det største fald i top 10. Filmen har indtil videre omsat for 20 mio. dollars.

Både “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]” (nr. 8) og “[url=/film/inception]Inception[/url]” (nr. 9) holdt fortsat fast i top 10 med nu henholdsvis 5 og 9 uger på listen.

“[url=/film/avatar-special-edition]Avatar: Special Edition[/url]” oplevede et endnu større fald end “Machete” på hele 68 %. Filmen har efter tre uger på listen (nu på 20. pladsen) endnu ikke nået de 10 mio. dollars, hvilket næppe kan være tilfredsstillende for James Cameron, der i første omgang, da “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” udkom, opnåede en omsætning i USA på næsten 750 mio. dollars.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/diskuter-hvem-er-mest-grisk-james-cameron-eller-george-lucas]Diskutér: Hvem er mest grisk – James Cameron eller George Lucas?[/url][/i]