Den britiske skuespiller Martin Freeman, der især er kendt som Martin i tv-serien “[url=/film/office-the-den-komplette-saeson-1]The Office[/url]”, skulle ifølge Entertainment Weekly være i søgelyset til at spille rollen som Bilbo Baggins i “[url=/film/hobbitten-del-1]Hobbitten[/url]”.

I første omgang forlød det, at Freeman måtte takke nej til opgaven, da han allerede havde påtaget sig rollen som en ung Dr. Watson i BBC-serien “Sherlock”, men ifølge kilder tæt på projektet skulle studierne bag “Hobbitten”, New Line og MGM, have kontaktet Freeman igen med en tidsplan, så skuespilleren kan lave begge projekter samtidig.

I de tre “Ringenes herre”-film blev den ældre Bilbo Baggins spillet af Ian Holm.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/hobbitten-del-1/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Hobbitten”[/url].[/i]