Christopher Nolans “[url=/film/inception]Inception[/url]” har netop rundet de 431.186 solgte billetter i de danske biografer. Dermed er filmen den mest sete i 2010 med “[url=/film/far-til-fire-paa-japansk]Far til fire på japansk[/url]” på 2. pladsen med 430.417 solgte billetter. Det skriver kpn.dk.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/anmelderne-er-begejstrede-for-inception-en-ny-the-matrix]Anmelderne er begejstrede for “Inception”: En ny “The Matrix”[/url].[/i]
Frederik Juul, direktør for filmens danske distributør Sandrew Metronome, siger: [i]”Det er fantastisk at se publikum tage så godt imod en film, der ikke ligner andet på markedet. Og det viser, at publikum gerne vil udfordres og prøve nye ting. Det kan vi kun være glade for som branche.”[/i]
Også i resten af verden har “Inception” klaret sig forrygende. Filmen havde et budget på 160 mio. dollars og har indtil videre omsat for næsten 700 mio. dollars på verdensplan.
Det er dog tvivlsomt, om “Inception” vil slutte året af som den mest sete herhjemme, idet “[url=/film/harry-potter-og-doedsregalierne-del-i]Harry Potter og dødsregalierne: Del I[/url]” får premiere 18. november. Den forrige film i serien om den bebrillede trylledreng, “[url=/film/harry-potter-og-halvblodsprinsen]Harry Potter og halvblodsprinsen[/url]”, solgte 596.291 billetter.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/inception/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Inception”[/url].[/i]
