Clint Eastwoods image som den hårdkogte cowboy og ordenshåndhæver kunne efter alt at dømme have set noget anderledes ud, hvis han tidligere i sin karriere havde truffet nogle andre valg.
Den nu 80-årige skuespiller afslører således, at han blev tilbudt at spille rollen som Superman.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/clint-eastwood-instruerer-leonardo-dicaprio-i-film-om-j-edgar-hoover]Clint Eastwood instruerer Leonardo DiCaprio i film om J. Edgar Hoover [/url].[/i]
Eastwood fortæller, at den daværende præsident for Warner Bros. tilbød ham at spille Superman, men den dengang 48-årige Eastwood takkede nej, da han ikke mente, at det var noget for ham. I stedet gik rollen til den yngre Christopher Reeve.
Eastwood fortæller også, at han blev tilbudt en stor sum penge for at overtage rollen som James Bond efter Sean Connery, men at han ikke følte, det ville være rigtigt at tage en rolle, som, han mente, tilhørte Connery.
Clinten var senest biografaktuel i danske biografer med filmen “[url=/film/invictus]Invictus[/url]”, som han stod bag kameraet på.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/anmelderne-om-invictus-upersonlig-film-om-karismatisk-mand]Anmelderne om “Invictus”: Upersonlig film om karismatisk mand[/url].[/i]
