Der har været væsentlig mere positiv hype omkring den kommende film “[url=/film/devil-2010]Devil[/url]”, som er baseret på en historie af M. Night Shyamalan, end de seneste film, som Shyamalan selv har instrueret.

Shyamalan fortæller nu, at “Devil” er første del i en trilogi ved navn “Night Chronicles”, og at den tredje del vil gøre brug af elementer, der oprindeligt var tiltænkt “Unbreakable 2”.

[i]”Jeg kannibaliserede ideen til ‘Unbreakable’-fortsættelsen til ‘Night Chronicles,”[/i] fortæller Shyamalan.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/bruce-willis-vil-lave-unbreakable-2]Bruce Willis vil lave “Unbreakable 2″[/url].[/i]

Ideen omhandler en skurk – som oprindeligt skulle have været med i den første “[url=/film/unbreakable]Unbreakable[/url]”, men Shyamalan tog skurken ud, da det ville blive for meget med flere skurke.

Shyamalan erkender, at han nu er tvunget til at finde på en ny historie til “Unbreakable 2”.

Instruktøren afslører også de to af hans egne film, der er hans favoritter: “Unbreakable” og “[url=/film/village-the]The Village[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-m-night-shyamalan-gyseren-devil]Trailer til M. Night Shyamalan-gyseren “Devil” [/url].[/i]