25. august fylder Sean Connery 80 år, og CinemaxX fejrer fødselsdagen ved at vise to af hans film i en kvalitet, som ligger langt over den, der tidligere er set i biograferne. Det skriver biografkæden i en pressemeddelelse.
Publikum får mulighed for at opleve Sean Connery som den cool, charmerende og sexede agent i “[url=/film/goldfinger]Goldfinger[/url]” fra 1964 samt i rollen som Chicago-politimanden Jimmy Malone i “[url=/film/de-uovervindelige]De uovervindelige[/url]” fra 1987- en rolle, der indbragte Connery både en Oscar og en Golden Globe.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/goldfinger/dvd]Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Goldfinger”[/url].[/i]
Begge film er nyrestaureret og kan for første gang opleves digitalt og med det nyeste HD-udstyr.
“Goldfinger” vises i alle tre CinemaxX-biografer 25. august kl. 18.30, og “De uovervindelige” vises også i alle CinemaxX-biograferne 25. august kl. 21.00.
[i]Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/bond-babes-top-007]Bond-babes – Top 007[/url].[/i]
