“Lost”-manuskriptforfatter Damon Lindelof skulle være i gang med at omskrive Jon Spaiths manuskript til den kommende “[url=/film/alien-prequel]Alien Prequel[/url]”.

Det siges dog fra kilder, at nogle indledende idéudvekslinger mellem Lindelof og instruktøren Ridley Scott måske vil resultere i et helt nyt projekt uafhængigt af Alien-universet.

Om Lindelofs manuskript vil indgå i “Alien”-projektet eller i noget helt andet, kan studiet endnu ikke tage stilling til, før Lindelofs udkast til det nye manuskript er færdigskrevet.

Den kommende “Alien”-film har officielt stadig Ridley Scott bag kameraet, men det vides endnu ikke, om filmen vil være hans næste projekt. Scott er nemlig allerede tilknyttet projektet “Gucci”, der rygtes at have Angelina Jolie i hovedrollen, og senest “[url=/film/wolf-of-wall-street-the]The Wolf of Wall Street[/url]”, der vil have Leonardo DiCaprio i hovedrollen.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ridley-scotts-alien-prequel-bliver-i-3d-og-maaske-den-foerste-i-en-trilogi]Ridley Scotts “Alien”-prequel bliver i 3D – og måske den første i en trilogi?[/url].[/i]