[i]”Game over!”[/i]

Det lader til, at de klassiske slasherikoner som Freddy Krueger, Jason Vorhees, Michael Myers og Læderfjæs har fundet deres overmand i den psykopatiske torturudøver Jigsaw. “Saw”-franchisen har således netop overtaget verdensrekorden som bedst sælgende horrorfilmserie i Guinness Rekordbog.

Den lukrative og ikke mindst bloddryppende franchise består af seks spillefilm, der hver især er udkommet i de amerikanske biografer ved Halloween siden 2004. Den syvende og sidste film rammer de amerikanske lærreder 29. oktober og vil være i 3D.

[i]”Jeg er stadig i chok,”[/i] udtaler en af filmens producere, Mark Burg. [i]”Vores cast, crew og partnere hos Lionsgate har æren for, at vi har slået ‘Fredag den 13.’, ‘Nightmare on Elm Street’, ‘Halloween’ og ‘Texas Chain Saw Massacre’.”[/i]

Sammenlagt har “Saw”-filmene omsat for mere end 730 mio. dollars i biografbilletter på verdensplan og har solgt mere end 30 mio. dvd’er ifølge distributøren Lionsgate.

Guinness-præsentation vil finde sted på fredag ved San Diego Comic Con. Chefredaktøren for Guinness Rekordbog, Craig Glenday, vil være til stede for at overrække prisen til franchisens producere.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/saw-3d/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Saw 3D”[/url].[/i]