DNA Films er allerede gået gang med at udvikle en ny filmfortolkning af kulttegneserien “[url=/film/judge-dredd-2012]Judge Dredd[/url]”, og nu er Karl Urban (“[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]”, “[url=/film/pathfinder]Pathfinder[/url]”) annonceret som hovedkandidat til titelrollen som den effektive og voldsomme fremtidsdommer.

Den nye film vil blive baseret på de originale tegneserier fra forlaget 2000 AD – og ikke være en nyindspilning af filmudgaven fra 1995, der havde Sylvester Stallone i hovedrollen.

Selvom Urban er hovedkandidaten, er der dog ingen forlydener om, hvorvidt DNA Films har andre potentielle skuespillere i kikkerten.

“Judge Dredd” udspiller sig i en futuristisk og voldelig verden. Lovhåndhæverne, kaldet dommere, har beføjelse til at fungere som både dommere, jury og bøddel, når de får fat i uheldige lovbrydere.

Filmen skal instrueres af Pete Travis (“[url=/film/vantage-point]Vantage Point[/url]”) over et manuskript af Alex Garland (“[url=/film/28-dage-senere]28 dage senere[/url]”, “[url=/film/sunshine]Sunshine[/url]”).

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-judge-dredd-rykker-naermere]Ny “Judge Dredd” rykker nærmere[/url].[/i]