På trods af den megen hype, der i de sidste par måneder har været omkring Christopher Nolans “[url=/film/inception]Inception[/url]”, og selvom instruktøren tidligere har stået bag mega-blockbusteren “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”, har der været tvivl om, hvorvidt den hjernevridende sci-fi-film kunne appellere til et bredt publikum.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/vil-publikum-vaere-for-dumme-til-at-forstaa-inception]Vil publikum være for dumme til at forstå “Inception”?[/url][/i]
Den tvivl er nu gjort til skamme, idet filmen omsatte for 60 mio. dollars i åbningsweekenden, hvilket er mere, end de fleste havde forestillet sig.
Filmen fik også godt fat i de kvindelige biografgængere, som ellers generelt ikke er de store sci-fi-fans. 44 % af filmens publikum var kvinder, og samlet var 75 % af biografgængerne under 35 år.
Nicolas Cage-filmen “[url=/film/troldmandens-laerling]Troldmandens lærling[/url]” havde også premiere i USA i den forgangne weekend – men modsat “Inception” skuffede den omsætningsmæssigt med kun 17 mio. dollars, og det er derfor tvivlsomt, om budgettet på 150 mio. dollars kan tjenes hjem.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ny-trailer-til-troldmandens-laerling-med-nicolas-cage]Ny trailer til “Troldmandens lærling” med Nicolas Cage[/url].[/i]
“[url=/film/predators]Predators[/url]” røg ned på en 8. plads med et fald på hele 78 % i forhold til sidste weekend, hvilket kunne indikere, at publikum ikke ligefrem anbefaler filmen til venner og bekendte i stor stil. Filmen har indtil videre omsat for 40 mio. dollars.
Samtidig er den svenske “[url=/film/pigen-der-legede-med-ilden]Pigen der legede med ilden[/url]”, som fik premiere i USA i sidste uge i et begrænset antal biografer, blevet et lille, uventet hit. Filmen ligger nr. 11 på den amerikansk boxoffice-liste og har efter to uger omsat for 2 mio. dollars. Filmen kan ses i 141 biografsale i USA (til sammenligning vises “Inception” i 3.792 sale) og har omsat for 4.695 dollars pr. sal – det dobbelt af f.eks. “Predators”.
[i][url=http://filmz.dk/film/pigen-der-legede-med-ilden/biograf]Læs Filmz’ anmeldelse af “Pigen der legede med ilden”[/url].[/i]
