Nicolas Winding Refn har altid en masse projekter på tegnebrættet – og selvom det dog er langt fra alle film, der ser dagens lys, er Refn stadig en af de mest produktive danske instruktører.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nicolas-winding-refn-vil-lave-wonder-woman-til-200-mio-dollars]Nicolas Winding Refn vil lave “Wonder Woman” til 200 mio. dollars[/url].[/i]
Hans næste film bliver den amerikanske thriller “[url=/film/drive-2012]Drive[/url]”, som har Ryan Gosling i hovedrollen, og som starter optagelser til efteråret i Los Angeles, men derefter står den måske på en film fyldt med sex.
Filmen har titlen “I Walk With the Dead”, og Refn fortæller om den til The Playlist:
[i]”Jeg har altid gerne villet lave en film med masser af sex. Så jeg skrev denne historie kaldet ‘I Walk With the Dead’, og den foregår i Miami, og der vil være en masse sex i den.”[/i]
Refn har indtil videre ikke afsløret mere om filmens handling, og det er endnu usikkert, om det bliver hans næste projekt efter “Drive” – selvom “I Walk With The Dead” ifølge Refn selv allerede nu skulle have sikret sig økonomisk støtte i form af franske investorer.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-uge-13-interview-med-nicolas-winding-refn]Filmz TV: Interview med Nicolas Winding Refn[/url].[/i]
