De første billeder fra “[url=/film/min-soesters-boern-vaelter-nordjylland]Min søsters børn vælter Nordjylland[/url]”, der har bla. Peter Mygind og Mille Dinesen i rollerne, er nu blevet udsendt sammen med filmens teaser-plakat.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/min-soesters-boern-vaelter-nordjylland-58866/image/54291#new]Se billederne her[/url].[/b]
Den nye film instrueres af Martin Miehe-Renard, der tidligere bl.a. har stået bag tv-serierne “Olsen-bandens første kup” og “Pyrus i alletiders eventyr”.
I filmen vil den anerkendte professor i børnepsykologi Onkel Erik i forbindelse med sin doktorafhandling ombygge et gammelt tysk bunkeranlæg fra 2. verdenskrig til et familie-terapi-center – med hjælp fra sin søsters fem børn (Blop, Pusle, Michael, Jan og Amalie). Og det skal vise sig, at Onkel får rig mulighed for at afprøve sine teorier om fri opdragelse og familie-sameksistens…
“Min søsters børn vælter Nordjylland” kan ses i biograferne 16. december.
