Entertainment Weekly kan bekræfte, at Neil Patrick Harris (“[url=/film/how-i-met-your-mother-tv]How I Met Your Mother[/url]”) vil vende tilbage i den tredje film om stenerduoen Harold og Kumar. Titlen på den nye film i serien er “[url=/film/very-harold-og-kumar-christmas-a]A Very Harold & Kumar Christmas[/url]”, og optagelserne er for tiden i fuld gang i Michigan.
Harris medvirkede både i den første film, “[url=/film/american-high]Harold & Kumar Go to White Castle[/url]” – der på dansk fik titlen “American High” – samt efterfølgeren “[url=/film/harold-og-kumar-flugten-fra-guantanamo-bay]Harold & Kumar – Flugten fra Guantanamo Bay[/url]”.
I titelrollerne finder man igen John Cho og Kal Penn, men i det nye eventyr er Harold og Kumar nu oppe i 30’erne og er blevet uvenner. Harold er gift og succesfuld, mens Kumar stadig bor alene det samme sted og er blevet suspenderet fra sit job på grund af marijuana. Duoen bliver dog endelig genforenet, men et pot-relateret uheld gør, at de to venner må på jagt efter et nyt juletræ, efter Harolds svigerfars træ brænder ned.
Neil Patrick Harris, som også har travlt med optagelserne til “[url=/film/smoelferne]Smølferne[/url]” i New York, skal i den kommede steneropfølger igen spille en alternativ udgave af sig selv.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kumar-tager-til-det-hvide-hus]Kumar tager til det Hvide Hus[/url].[/i]
