20th Century Fox har udsendt en ny, ucensureret trailer til “[url=/film/predators]Predators[/url]” med mange nye actionfyldte klip og mange nye scener fra dræbervæsnernes hjemplanet.

[url=http://filmz.dk/film/predators/trailers]Se traileren her[/url].

I filmen, der produceres af Robert Rodriguez, bliver otte mennesker fanget af en gruppe Predators og fragtet til deres hjemplanet. Menneskene bliver udstyret med avancerede våben og smidt ned i junglen på den fremmede planet, hvor de skal forsøge at overleve i kampen mod den krigeriske race.

I kampen for overlevelse beslutter de at vende kampen på hovedet – i stedet for at være de jagede, bliver de jægerne.

“Predators” er instrueret af Nimród Antal. På rollelisten finder man bl.a. Adrien Brody, Danny Trejo og Laurence Fishburne.

Filmen får premiere i biograferne herhjemme 8. juli.