Ifølge Deadline.com skal Leonardo DiCaprio spille rollen som FBI-overhovedet J. Edgar Hoover i en ny film, der instrueres af Clint Eastwood.

Filmen produceres af Brian Grazer, som Eastwood arbejdede sammen med på “[url=/film/changeling]Changeling[/url]”.

J. Edgar Hoover styrede med hård hånd FBI i flere årtier og under tre præsidenter. Udover sine kontroversielle ledelsesmetoder gik der vedvarende rygter om, at han var homoseksuel og ofte klædte sig i dametøj.

Dustin Lance Black har skrevet manuskriptet til filmen, der indtil videre blot går under titlen “[url=/film/hoover]Hoover[/url]”. Black vandt sidste år Oscar for bedste manuskript til Gus Van Sants “[url=/film/milk]Milk[/url]”, og han har tidligere bl.a. skrevet en række afsnit af HBO-serien “[url=/film/big-love-saeson-1]Big Love[/url]”.

“Hoover” bliver første gang, Leonardo DiCaprio og Clint Eastwood arbejder sammen på en film.

DiCaprio kan næste gang ses i danske biografer 29. juli i Christopher Nolans “[url=/film/inception]Inception[/url]”, og der spekuleres allerede nu i, at rollen muligvis vil indbringe ham en Oscar-nominering. Han har tidligere været nomineret for filmene “[url=/film/hva-saa-gilbert-grape]Hva’ så, Gilbert Grape?[/url]”, “[url=/film/aviator-the]The Aviator[/url]” og “[url=/film/blood-diamond]Blood Diamond[/url]”, men har endnu ikke vundet den eftertragtede statuette.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/leonardo-dicaprio-som-viking-i-ny-mel-gibson-film]Leonardo DiCaprio som viking i ny Mel Gibson-film[/url].[/i]