Ugens nye, kommende film i biografen byder på blot to titler – der til gengæld også er i to noget forskellige genrer.

Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:

[b]”[url=/film/pas-paa-pelsdyrene]Pas på pelsdyrene[/url]”[/b]: Filmen, der har originaltitlen “Furry Vengeance”, har Brendan Fraser i hovedrollen som ejendomsmægleren Dan Sanders, der flytter sin familie til det naturskønne område i Rocky Springs. Dans kone (Brooke Shields) er inkarneret bymenneske og deres teenagesøn på det nærmeste naturallergiker, men det viser at blive Dans mindste problem. Filmen vises med dansk tale.

[b]Ugens biografpremiere: “[url=/film/london-river]London River[/url]”[/b]: Filmen tager udgangspunkt i terrorangrebet i London i sommeren 2005, hvor enken Elisabeth (Brenda Blethyn) af gode grunde bliver foruroliget, da hun ikke kan få kontakt til sin voksne datter. Den afrikanske Ousmane er gæstearbejder i Frankrig og i nogenlunde samme situation: Hans søn er i London og lader ikke høre fra sig. Elisabeth og Ousmane krydser spor i den britiske hovedstad, hvor de ikke kun erfarer, at de er på samme mission, men også at deres børn har knyttet tætte bånd.

Sotigui Kouyaté vandt Sølvbjørnen i Berlin for sin rolle som Ousmane.

Traileren til “London River” kan ses i videoen nedenfor.

[i]Hvilken af ugens nye film i biografen vil du helst se? Klik på ‘Kommentarer’ under traileren for at diskutere i forum.[/i]