Ifølge Bloody-Disgusting.com skulle Freida Pinto (“[url=/film/slumdog-millionaire-drengen-der-havde-svar-paa-alt]Slumdog Millionaire[/url]”) og Don Cheadle (“[url=/film/iron-man-2]Iron Man 2[/url]”) have fået tilbudt roller i filmprojektet “[url=/film/rise-of-the-apes]Rise of the Apes[/url]”, 20th Century Fox’ kommende prequel/reboot til “Abernes planet”-filmserien.

Filmen, der delvist bygger over “[url=/film/oproer-paa-abernes-planet]Oprør på abernes planet[/url]”, beskrives som en skabelsesberetning, der omhandler eftervirkningerne af menneskets eksperimenter med genmanipulation, der leder til udviklingen af intelligens hos aber og den efterfølgende krig om herredømmet.

James Franco (“[url=/film/pineapple-express]Pineapple Express[/url]”) har allerede en af hovedrollerne som en videnskabsmand, der bliver en vigtig nøglefigur i krigen mellem aber og mennesker.

Det Oscar-vindende effektselskab Weta Digital skal stå for at skabe fuldstændige fotorealistiske aber til filmen. Dette vil hermed blive de første computerskabte aber i den omfattende franchise, der før blot har benyttet sig af abekostumer.

Filmen, der instrueres af Ruper Wyatt ([url=/film/escapist-the]”The Escapist”[/url]), er sat til at få amerikansk premiere 24. juni 2011.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/abernes-planet-prequel-klar-i-2011-med-100-cgi-aber]”Abernes planet”-prequel klar i 2011 – med 100 % CGI-aber[/url].[/i]